Guide til SmartFTP - FTP Client

SmartFTP er gratis for private, og så er der visse ligheder med Windows Stifinder, så den er let at bruge. Clienten hentes hos www.smartftp.com. Denne guide bygger på SmartFTP version 1.5.988, og clienten installeres på Windows 2000 pro UK med Service Pack 4.

Client eller server ?

Nå man snakker FTP Skal vi lige have styr på forskellen mellem en client og en server.

En server giver andre mulighed for at downloade eller uploade filer til computeren. ftp://sunsite.dk er et eksempel på en server, hvor man dog ikke kan uploade. Hvis du skal bruge en server har jeg lavet en guide til en lille gratis en her.

En client bliver brugt til at sende materiale til serveren og hente materiale fra serveren.

Installation af SmartFTP

Efter at have hentet filen SFTPMSI.exe, er det blot at begynde installationen. Efter at have accepteret EULA (slutbrugerlicensaftalen) skal vi vælge hvor installationsfilerne skal ligge. Installationsfilerne kan slettes når installationen er færdig. SmartFTP foreslår at installationsfilerne placeres i:
C:\Program Files\SmartFTP Client Setup Files
Så begynder selve installationen, igen skal EULA'en accepteres. Så skal der vælges mellem tre installationsformer

For lige at se hvad der kan installeres vælger jeg Custom Setup.

Det er ikke meget der kan vælges til eller fra. Tre komponenter:

  1. SmartFTP Client
  2. Shell Extension
  3. Backup Tool

Naturligvis skal SmartFTP Client installeres. Shell Extension vælger jeg også at installere, da det giver mulighed for at træk og slip af filer fra en FTP server direkte til skrivebordet eller Stifinder. Backup Tool Installere jeg også, mest for lige at se om det er noget jeg vil bruge, men hvis du ike forventer at skulle tage backup til en FTP server, så er der ingen grund til at installere funktionen.

Brugerfladen

Når installationen er afsluttet starter SmartFTP. Programmet kan virke lidt forvirrende hvis man ikke har brugt en FTP client før:

På samme måde som i en Web browser er der i toppen en fane Favorites, hvor man kan tilføje sites man tit bruger. Den letteste måde at få tilføjet sites er at logge på en server, og så tilføje sitet med Favorites - Add to Favorites.


Man logger på et site ved at skrive servernavnet i Address. Bemærk at man kun skal skrive domænet, eksempelvis sunsite.dk. Hvis serveren ikke kræver brugernavn og password sætter man et flueben i Anonymous, eller skrives brugernavn i feltet Login og password i feltet Password.

De vigtigste funktioner har man adgang til gennem toolbaren Standard Buttons. Jeg laver lige en kort gennemgang af de vigtigste knapper:

  1. Connect - Opret forbindelse til det site der står i Address
  2. Reconnect - Opret forbindelsen igen, hvis forbindelsen er røget
  3. Disconnect - Afbryd forbindelsen
  4. Refresh - Opdater det aktive vindue (lige som F5 i en browser)
  5. Abort - Afbryder den handlig programmet var i gang med
  6. Add to Favorites - Tilføj det aktive site til Favorites
  7. Edit Favorites - Rediger din liste med genveje til sites
  8. Transfers - Vis/skjul vinduet Transfers
  9. Local Browser - Åbner et vindue med en slags stifinder
  10. Views - Foretrækker du liste, små ikoner, store ikoner eller detaljeret visning
  11. Tile og Cascade - Automatisk opstilling af åbne vinduer. Tile Verticaly benyttes i resten af guiden

Indstillinger

Der er mange muligheder for at sætte SmartFTP op, så det passer til netop dit behov. Tools - Settings og vi er ved indstillingerne:

SmartFTP giver dig mulighed for ikke at bruge hele din båndbredde. Det sætter du op under Transfer - Speed Limits. Bemærk at hastigheden angives i 1000Byte, og ikke 1000bit, som internetforbindelser angives ved. Omregningen sker med en faktor 8, så 512.000bit/8 = 64.000Byte = 64KB. Begrænsningen er en god ting, hvis man er ved at hente eller uploade store filer, da det eller er næsten umuligt at eksempelvis surfe.

Efter kort tid bliver du sikkert træt af alle de advarsler der er:

Det er ikke svært at markere don't show again, men SmartFTP er ret fikst indrettet, så du kan aktivere og deaktivere alle advarslerne via ét enkelt vindue. Interface - Prompts er stedet:

Upload filer

Jeg har åbnet Local Browser og skrevet login informationerne til den server jeg vil logge på, så er det bare at trykke på Connect:

For at få lidt styr på vinduerne har jeg benyttet Tile Vertically:

Så er det blot at markere de filer man vil have flyttet, og trække dem over i den ønskede mappe:

Hvad enten man downloader eller uploader er fremgangsmåden den samme; marker filerne/mapperne og træk dem til den ønskede placering


Som standard sender SmartFTP en Keep Alive kommando, "NOOP". Det er dog ikke alle sites hvor det er nok for at forhindre at forbindelsen lukkes af serveren. Så skal man bare benytte knappen Reconnect. Når serveren lukker forbindelsen ser det sådan ud:

Hvis man skulle få lyst til at lave en backup af sine Favorites, så der det muligt under Edit Favorites - Tools - Export.


Efter 30 dage kommer dette vindue frem når du starter programmet:

Det er lige meget for privatpersoner, men der er ikke nogle der forhindre dig i at købe det. Programmet virker stadig, men så længe man ikke betaler bliver man forstyrret af vinduet under opstarten af programmet.

Locations of visitors to this page